Bed & breakfast overnatning i det naturskønne Søhøjlandet ved Østbirk tæt på E45.

Området

Hukaergaard Bed & Breakfast er naturskønt beliggende midt i Søhøjlandet i udkanten af Østbirk. Der er rig mulighed for naturoplevelser i området, hvad enten man vil vandre en tur ved Ejer Bavnehøj, Yding Skovhøj, Den Genfundne Bro, Sukkertoppen, Himmelbjerget eller tage på fisketur i en af de lokale put and take søer. Der findes flere golfbaner i området, eksempelvis golfbanen i Ry.

Fiskemuligheder
Der er gode muligheder for lystfiskere i området omkring Østbirk. Der er kun få minutters kørsel til put and take søerne Lundum Lystfiskersø og Fyel Mose. I put and take søerne udsættes der forskellige slags ørreder som eksempelvis regnbueørred, guldørred og bækørred. Ørrederne fanges nemt på spinner, små blink, regnorm ellers PowerBait. Ved begge put and take søer, er der mulighed for at leje fiskeudstyr til små penge.

Central beliggenhed
På 10 minutter kan man komme til og fra motorvej E45. Der findes til- og frakørsel ved Horsens Nord og Skanderborg Syd. Der er indkøbsmuligheder i Østbirk få minutters kørsel fra Hukaergaard, og de større byer Horsens, Silkeborg, Billund (Legoland og Lufthavn) og Århus kan alle nås på 40 minutter.